Jeg dyrker kun høje ærter. Så er jeg fri for at bukke mig, når jeg skal plukke dem, og dræbersneglene går ikke i dem.
Med høje mener jeg et par meter. De klatrer op ad et trådnet, der er 1,80 meter højt, og det er allerede for lavt. Men festligt ser det ud, når det vrimler med ærter lige i hovedhøjde.
Jeg dyrker flere forskellige sorter. En af mine yndlinge er Blauwschokker, som jeg har haft i mange år. Den har blå bælge, der beholder farven, hvis de steges eller koges. Frøene er ikke en del af standardsortimentet på ethvert frøstativ, men de kan som regel findes, hvis man leder lidt.
Når først man har den, kan man hvert år tage frø fra til næste år.
Hvis man vil gå den modsatte vej, og for eksempel dyrke ærter i altankasserne, kan jeg anbefale sorten Tom Thumb. Den er ganske lav og kompakt, men giver alligevel et hæderligt udbytte i forhold til dens størrelse.
Og lad os så slutte af med endnu en specialitet, nemlig sorten Winterkefe. Den skulle kunne såes om efteråret, overleve vinteren, og så give et hold tidlige ærter næste år.
Jeg indrømmer, at mine erfaringer med sorten er få og dårlige, men det skal jo ikke forhindre dig i at prøve.