Mine morgenfruer er en uensartet blanding af sorter, som har krydsbestøvet i flere år, og derfor ikke længere kan kaldes sorter.
Den eneste fejl er, at blomsterstilken på morgenfrue tit er lidt for kort til, at de kan bruges i buketter sammen med mere langstilkede blomster.
Sidste år lagde jeg så mærke til, at især én af planterne havde nogle meget lange blomsterstilke, helt op til 50 cm.
Dén tog jeg frø af, som jeg såede i et bed for sig selv i år.

Og det gik som forventet: En del af planterne har længere blomsterstilke end normalt.
Ikke nær dem alle sammen, men alligevel nok til, at det ser ud til, at selektionen af frøene har gjort en forskel.

Hvis jeg nu var lidt mere seriøs i mit forædlingsarbejde, skulle jeg rykke alle de kortstilkede op, så de ikke blandede sig i bestøvningen.

Det gør jeg ikke. De får lov at bidrage med forskellige farver og størrelser på blomsten. Men jeg fortsætter med kun at tage frø af de langstilkede, og så håber jeg, at de fleste af mine morgenfruer med tiden får langstilkede blomster, men bevarer diversiteten i farver og størrelse.

PS: Der findes sikkert allerede sorter med langstilkede blomster, men det er meget sjovere at lave dem selv.

By admin